Der kommer en ny sætning, der anvender 'Zerolo'-loven i en arbejdskonflikt på grund af afskedigelse. Den Sociale Domstol i Malaga har dømt en virksomhed til at genindsætte en køkkenassistent, fyret kun to dage efter at have holdt orlov fra arbejdet på grund af en håndskæringsulykke. Dommeren har kvalificeret sanktionen som en diskriminerende handling mod en syg arbejdstager og erklærer den derfor ugyldig, hvorfor han har dømt virksomheden til at genindsætte ham med samme rettigheder og betale ham den løn, der ikke er modtaget under konfliktløsningen.
Ifølge Alejandro García, advokat fra Rojano Vera Abogados-firmaet, og advokat, der forsvarede sagen, er det en "relevant" sætning, da den er en af de første, der "løser ugyldigheden af afskedigelsen af en arbejdstager for at have været i en situation med midlertidigt handicap under anvendelse af nulloven". Dommen anvender også de regler, der har været gældende siden juli 2022, på begivenheder før dens ikrafttræden.
diskussion og diskussion
Som det fremgår af beslutningens kendsgerninger, begrundede virksomheden afskedigelsen med at hævde, at arbejderen var meget problematisk, og at han ofte klagede over sin arbejdsbyrde. Ifølge forretningsversionen skar arbejderen hans hånd ved at stikke kniven ind i et arbejdsbord midt under en diskussion med sin leder, som skar hans sener. En hændelse, der førte til et tab med en genopretningsprognose på 183 dage.
To dage senere blev operatøren fyret for en alvorlig overtrædelse. Og afskedigelsesbrevet lød: "på ingen måde kan nogen oprørende få lov til at bruge en kniv til at argumentere for absolut ingenting, især når de ikke havde ret."
Der mangler beviser
For dommeren giver virksomheden dog ikke beviser til støtte for denne version. Til gengæld "er der solide indikationer på, at afskedigelsen af skuespilleren sker i direkte relation til arbejderens sygefravær som følge af den arbejdsulykke, der er sket to dage forinden," understreger han i sin kendelse.
Denne konklusion fremgår faktisk af selve fyringsskrivelsen. I dommen udtaler retten, at den før Zero-loven fulgte den doktrin, som EU-Domstolen havde fastlagt i spørgsmål om midlertidigt handicap og afskedigelse, hvorefter "for at sygdommen kunne føre til invaliditet med henblik på forskelsbehandling ved behandling ved kontraktlige opsigelser, var det nødvendigt, at det midlertidige handicap genoprettede en varig forskelsbehandling...".
Men med ikrafttrædelsen af lov 15/2022 fortjener situationen endnu en læsning. Da virksomheden undlader at fremlægge beviser, der understøtter dens historie, udgør dens beslutning en diskriminerende handling mod en syg arbejder, som falder ind under tvisten i artikel 55.5 i arbejdstagerstatutten og artikel 2.6 og 26 i lov 15/2022. Det er arbejdsgiveren, der skal tilintetgøre formodningen om forskelsbehandling med tungtvejende grunde, der begrunder bortvisningen. Noget der i dette tilfælde ikke sker.
Derfor accepterer dommeren, at afskedigelsen er en diskriminerende handling, da den først fandt sted to dage efter, at arbejdstageren blev afskediget. Han fortæller videre, at virksomheden ikke kan forsvare sig på de måder, som arbejderen havde på ulykkestidspunktet. Desuden fremlagde virksomheden på intet tidspunkt pålidelige beviser og beviser for arbejderens adfærd, idet retsinstansen måtte se på brevet, hvor det blev klart, at årsagen til afskedigelsen var midlertidig orlov.
Efter advokaten Alejandro Garcías mening: "Der vil være en del sætninger, der vil anvende Zero-loven, der erklærer afskedigelsens ugyldighed og mange andre, der vil afklare, at anmodningerne er urimelige." Ifølge hans forudsigelse vil det være "et spørgsmål, der vil bringe en hale, og Højesteret vil ende med at forene doktrinen."
