I 1999 mødtes tre højere uddannelsesministre fra forskellige europæiske lande i Bologna med det formål at opbygge det såkaldte EHEA (European Higher Education Area). En central uddannelsesplan i opbygningen af et fælles uddannelsessystem, der fjerner barrierer og forhindringer. Med det formål at homogenisere evalueringskriterierne og etableringen af de tre universitetsstudiers cyklusser: Bachelor, kandidat og doktorgrad. Dens implementering i Spanien blev udført gennem kongeligt dekret 1393/2007 af 29. oktober. Formålet med denne artikel er at analysere nogle af de mangler, som implementeringen af dette nye system i vores land forudsætter, givet min erfaring som studerende, samt mulige løsninger.
For det første, hvad angår mobilitetssystemet, er det rigtigt, at det er blevet forbedret, Erasmus-programmet er blevet fremmet og forbedret, for eksempel, hvilket gør det lettere for studerende at bevæge sig rundt i forskellige EU-lande med hensyn til at supplere deres studier, og det skal ofte bemærkes, at det er meget nyttigt for en studerende at studere et år uden for deres hjemland, ikke kun på et akademisk niveau, men det vil også give en fantastisk livserfaring, der aldrig vil blive glemt. Selvom jurastudier er et meget teknisk fag, og hvert land har sit eget retssystem med dets særegenheder, hjælper denne erfaring med at kende en del af dette nye system, som for eksempel i tilfældet med Italien og Frankrig finder store ligheder på grund af deres forfatningsmæssige indflydelse i vores Magna Carta fra 1978.
For det andet, med fokus på det indledende spørgsmål, er det værd at spørge os selv, om du har nået dette mål. Studier i jura er komplekse, tætte, kræver tid brugt til en udtømmende analyse, og spørgsmålet om at reducere studierne fra den gamle grad til den nye grad på et år er måske ikke det mest hensigtsmæssige. Det skyldes, at f.eks. gamle årsfag udgår, så de bliver til semestre uden at reducere pensum, hvilket betyder at give samme indhold på kortere tid med den formative mangel, som det indebærer for elevmassen i deres akademiske uddannelse. Ligeledes forudsætter det påståede system med løbende evaluering i fagene at gøre universitetet til et "ældreinstitut", da f.eks. undervisningspligten falder og er langt fra et videregående uddannelsesområde, hvor de studerende ved mange lejligheder har andre opgaver at varetage. Desuden er de påtænkte evalueringer fortsat slet ikke det.
Jurastudier er komplekse og tætte. Spørgsmålet om at reducere studierne af den gamle grad til den nye grad på et år er måske ikke det mest hensigtsmæssige
En løbende evaluering forudsætter et konstant arbejde, ganske vist uden og suppleret med en afsluttende eksamen i tilegnelse af kompetencer. Men for at nå dette mål bør der tillægges mere undervisningsvægt til klasseværelsespraksis, reel indesluttet praksis, for eksempel: forbedring af juridiske debatter om aktuelle spørgsmål, besøg i domstolene for at vidne retssager osv. På samme måde, at det er nødvendigt at etablere en opgave om oratorisk, obligatorisk på alle universiteter. For for en advokat, uanset om han senere dedikerer sig til advokatbranchen eller ej, er det essentielt at vide, hvordan man taler, udtrykker sig offentligt og forstår at overføre ideer.
Nye træningsteknikker for lærere bør også plantes, eftersom de seneste års fremskridt inden for ikt fører os til en ny uddannelsesmodel også på universiteterne. Universitetsprofessoren skal ikke blot være en formidler af indhold, han bør tilskynde til rastløshed, den undersøgende og kritiske iver hos de studerende, han underviser. Tja, universitetet var traditionelt et rum for sociale krav, debat, fremkomsten af ungdomsbevægelser og foreninger, som går tabt, fordi det er nødvendigt at stoppe med at opmuntre unge til at udføre disse handlinger og bekymre sig mere om at bestå opgaven, selvom det er med et klart uddannelsesunderskud.
Et slående fænomen er også, hvad der sker i en karriere som Jura, og det hjælper ikke at opnå motiverede fagfolk. Og det er, at det er blevet en 'joker' karriere, hvor den formodede sociale prestige og professionelle muligheder råder mere end det reelle ønske om at forfølge disse studier for at udvikle sig som professionel i juraverdenen på dens mange områder. En løsning på dette ville være at underkaste sig skæringsmærkerne på de steder, hvor de er i en femmer, da dette ville reducere antallet af nye tilmeldinger, der ville komme ind "for at prøve lykken".
Nye træningsteknikker for lærere bør også plantes, da fremskridt inden for ikt i de senere år fører os til en ny uddannelsesmodel også på universiteterne
Efter alt dette kan vi konkludere, at selvom det er rigtigt, at der er sket fremskridt og forbedringer på nogle spørgsmål, er der stadig meget at gøre fra de offentlige embedsmænd, der er ansvarlige for universiteterne, såvel som fra universitetscentrene selv, hvorfra der skal implementeres læseplaner, der virkelig moderniserer de videregående uddannelser frem mod nutiden. Forslag og tiltag på papir er meget fine, men de skal udmønte sig i universiteternes hverdag.
