Højesterets tredje afdeling (TS) har erklæret, at ejendomstransmissionsafgiften (ITP) udgør et "gebyr" i henhold til europæiske standarder, for at registrere oprettelsen af en sober indrømmelse til det offentlige radiodomæne, hvis ikke umuligt at find. knyttet til rettighederne til at bruge radiofrekvenser.
På denne præmis finder Tredje Afdeling, at direktivet modsætter sig afgiften, når disse brugsrettigheder også er omfattet af et gebyr for reservation af det offentlige radiodomæne (spektrumafgiften) ved ikke som helhed at overholde kravene iht. dens artikel 13 i direktiv 2002/20/EF om tilladelse til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, navnlig den forholdsmæssige karakter af kompensationen for retten til at bruge radiofrekvenser.
EU-Domstolens dom
Med udgangspunkt i et forlig fra ITP om oprettelse af en koncession til privat brug af det offentlige radiodomæne, løser TS tvisten i EU-domstolens afgørelse af 6. oktober 2020 og advarer om, at harmonisering på EU-plan har en afklaring af nationale skatter, når , på den ene eller anden måde påvirker det aspekter af det pågældende lands jurisdiktion, som det sker her, ved at kræve eksklusiv brug af det offentlige radiodomæne, af en administrativ koncession, som udgør en af de umulige ting ved ITP.
TS udarbejder en national analyse og identificerer som formål med direktivet realiseringen af et indre marked for elektronisk kommunikation, harmoniseringen og forenklingen af reglerne og betingelserne for autorisation og regulering, herunder de økonomiske gebyrer, der pålægges virksomheder i sektoren, disse aspekter, som ITP griber ind i, givet sammenhængen - af TS kvalificeret som direkte og strukturel - mellem brugen af frekvensområdet og den skat, der pålægges af ITP.
Den fandt, at ITP vil arbejde med manifestationen af den økonomiske kapacitet, som koncessionen indebærer, uden at der tages hensyn til optimering af anvendelsen af det offentlige radiodomæne, hvorfor kendelsen objektivt set vurderer, at det ikke er begrundet ud fra bl.a. i forhold til andelen, da der også er Spektrum Rate, som søgte at opretholde denne balance.
Endelig advarede han på baggrund af den forfatningsmæssige magtfordeling, at ITP's opkrævning (skat overført til de selvstyrende regioner, administreret af dem) ikke har til formål at garantere optimal udnyttelse af knappe ressourcer eller det indre markeds korrekte funktion, eftersom at enekompetence i telekommunikationsspørgsmål tilkommer staten.
Specifikke stemmer
Afgørelsen har to afvigende stemmer fra dommerne José Antonio Montero, som forsvarer, at ITPO er uden for anvendelsesområdet for art 13 i autorisationsdirektivet, hvorfor det efter hans mening ikke er i strid med EU-lovgivningen. og fra dommer Isaac Merino, der, selv om han indrømmede, at ITP faldt inden for begrebet "kanon" i direktivet, dog mente, at det opfylder kravene, og at det ikke står i misforhold til dets formål.
