Ved adskillige lejligheder støder vi på en garanti eller en kaution, der garanterer forpligtelserne i en kontrakt, og der opstår tvivl om, hvad vilkåret er, der eksisterer på tidspunktet for indgivelse af kravet.
Således, og med hensyn til opsigelsen af kautionskontrakten, fastslår artikel 1847 i Civil Code, at kautionistens forpligtelse ophører samtidig med debitor og af samme grunde som de øvrige forpligtelser. Som følge heraf og på grund af dens accessoriske karakter ophører kautionistens forpligtelse med hovedskyldnerens forpligtelse. Men derudover, og som det fremgår af artikel 442 i Commercial Code, udløber denne periode, hvis obligationen udtrykkeligt er enig i en bestemt periode (udløbsperiode), medmindre forpligtelsen består.
Som vi ved, er der forskellige kriterier, når det kommer til at klassificere garantier eller kautionister, en af dem tager sigte på varigheden af samme, ifølge dette kriterium kan garantierne være for en bestemt løbetid, hvis løbetid vil være angivet i garantiteksten, og dem med en ubestemt løbetid eller ubestemt varighed; Generelt vil downstream i denne type blive ophævet, når den garanterede forpligtelse erklæres, når forpligtelserne i hovedkontrakten annulleres.
Inden for tidsbegrænsede garantier kan løbetiden konfigureres som en "garantiperiode" eller "udløbsperiode", i førstnævnte kan de forpligtelser, der opstår og garanteres indtil garantiens ikrafttrædelsesdato, gøres gældende, når den er ophørt, det vil sige, at den almindelige forældelsesfrist hænger sammen med forpligtelser af personlig karakter. I den anden (udløbsperiode) fastsættes løbetiden, når den er udløbet, bortfalder virkningerne af garantien (garantien) automatisk.
Udtryk for ovenstående indebærer Højesterets dom af 28 (Roj: STS 12/1992) de forpligtelser, der opstår indtil garantiperioden og endnu ikke er opfyldt, at garantien ikke er bortfaldet, og kreditinstituttet har derfor fuld ret til at kræve det interne forhold mellem debitor og debitor aftalt. Med andre ord fastholder TS, at hvis garantiperioden var konfigureret som en garantiperiode (ikke udløb), så længe muligheden for at gøre krav gældende for de forpligtelser, der ville være opstået i afventning af denne frist, som endnu ikke er opfyldt, opretholdes, indebærer det, at garantien ikke er udløbet, og kreditinstituttet har derfor ret til at kræve det interne forhold mellem garantigiveren og debitoren.
Udtryk for nævnte doktrin er SAP fra Valencia af 25/3/2013, Rec. 602/2013, da retssagen hævdede udløbet af garantien og derfor ikke kunne generere udgifter, men efter at have sat en periode på 18 måneder (udvides), satte den ikke en udløbsdato, da den 18-måneders periode, der blev inkluderet i nedstrømmen, vil være en tidsperiode, ikke udløbet, og at det skulle have accepteret anvendelsen af kriterierne, der blev opretholdt ved SAP af MADRID af 9 /7 /2021, rec. 1167/1997, som fastslår: For det tredje.- Med hensyn til garantiens varighed er den første fortolkningsanbefaling, som retspraksis kommer til at rejse, undersøgelsen af, hvad der var aftalt i kontrakten. På denne måde fastslår STS 22 / 5 / 1989, at betalingsforpligtelsen afledt af en kommerciel garanti, som personlig, er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 15 år (i dag 5), selvom dette kun vil ske, når intet modsat er fastsat, såsom når en simpel læsning af dokumentet, der udgør garantien, fører til den utvetydige konklusion af kreditgiveren, ved udtrykkelig vilje, at kreditgiveren udtrykkeligt har accepteret garantiperioden, forløbet, da han anmeldte, spurgte han ham. Men, som bemærket i STS af 28, kan det ved angivelse af dens varighed under alle omstændigheder ikke høres, at det er aftalt med en udløbsperiode, på en sådan måde, at virkningerne af nævnte garanti automatisk ved udløbet af nævnte frist ophører, da garantien er ophørt, da den faktiske overholdelse af kontrakten er ophørt med en aftale, indtil i løbet af nævnte år, uden for den sags skyld at det er muligt at forlænge eller omfatte andre forpligtelser indgået på et senere tidspunkt; og med disse vilkår skal du forstå, at det i virkeligheden fungerer som en garanti og ikke for udløb, da det åbenbart er, at når først sådanne garanterede forpligtelser er født i den specifikke periode af året, har det tilsvarende krav sin opfyldelse, og som følge af at være forpligtelser af personlig karakter, kan den generelle forældelsesfrist suspenderes... Med hensyn til art. 442 i handelsloven, betyder det, når det præciseres, at obligationen vil bestå indtil den fuldstændige opsigelse af hovedkontrakten, der er sikret, de forpligtelser, der følger heraf, definitivt ophæves, i en hermeneutisk linje, betyder det, at obligationen vil bestå, så længe hovedkontrakten ikke er opsagt, eller selv om, når den er opsagt, er forpligtelserne endelige udløbende, indtil denne kontrakt er endegyldige og endegyldige. ding fyldestgørelse eller fordring, hvorfor en sådan garanti skal fungere, så længe det er muligt, som de tilsvarende krav for kreditorerne af sådanne allerede eksisterende forpligtelser, det vil sige afventende i løbet af 15 år (i dag 5) angivet. Denne fortolkning betyder ikke, at grænserne fastsat i art.
Den tidligere beslutning fortsatte og gav udtryk for, at i samme betydning STS af 26/6/1986, som appellanten påberåbte sig. Den fastslår, at de almindelige og mest elementære regler for fortolkning af kontrakterne forhindrer, at hvis parterne gik med til kautionsservicen for begrebet leveringer af operationer af materiale, som S. SA. har anmodet om, er de uden for dets dækning udført i den aftalte gyldighedsperiode, selv om deres krav var senere, mens de passende personlige handlinger består for at fremsætte kravet, hvorfor det er rimeligt at anke og delvist forlænge skønnet af kravet. afsluttende enhed og appellerer nu da.
Som nævnt ovenfor, vil det være nødvendigt at være bekendt med ordlyden af garantien eller garantien, for at vide, om vi har at gøre med en kaution/garanti med garanti eller udløbsperiode, sidstnævnte sætter normalt en specifik frist, der også angiver, at den udløber samme dato, og at forpligtelsen derfor ophører, frigiver den efterfølgende kautionist på en eventuel udløbsmulighed, hvis den er udløbet, Tværtimod angiver garantien sædvanligvis en dato eller løbetid for garantien, men når denne udløber, vil den måde, hvorpå man kan kræve de forpligtelser, der er født indtil det tidspunkt, kunne gøres gældende indtil udløbet af forældelsesfristen for forpligtelsen.
