Hvad er et kooperativ?
en kooperativ refererer til en selvstændig forening, der er dannet af en gruppe mennesker, der er forenet frivilligt med det formål at danne en organisation med variabel kapital, struktur og demokratisk ledelse, hvor de mennesker, der udgør den, har fælles interesser eller socioøkonomiske behov, og som også udvikler forretningsaktiviteter til fællesskabets tjeneste, der genererer de økonomiske resultater til partnerne, når de respektive fællesskabsmidler er blevet tildelt.
I en andelsforening har alle medlemmer de samme rettigheder, samt det samme ansvar i virksomhedens fremtid. Af denne grund deles ejendommen mellem alle partnerne, men den er ikke arvelig eller overdragelig, medmindre en partner beslutter sig for at gå på pension og i stedet mellem en anden. Hver partner har frihed til at træffe individuelle beslutninger inden for andelsforeningen, dog tages ansvaret kollektivt om end begrænset, hvilket betyder, at det ikke bør påvirke den enkelte partners personlige formue i tilfælde af en konkursproces.
I hvert andelsselskab fastlægges de vedtægter, der skal følges, og den minimumskapital, som hver enkelt partner skal indskyde. Da det er en demokratisk ledelse, har alle partnere samme vægt uanset deres bidrag. Derudover er et kooperativ et samfund, der har sociale, skattemæssige, arbejdsmæssige og regnskabsmæssige forpligtelser, ligesom enhver virksomhed søger at opnå fordele, og hvis forskel ligger i organisationen.
Hvordan er en andelsforening organiseret?
I princippet er kooperativer virksomheder, der er sammensat af grupper af mennesker, der beslutter af egen fri vilje og fri tilslutning regime i de vilkår, der er beskrevet ovenfor, integrationen eller samfundet er baseret på at dele de samme mål for at udføre aktiviteter til økonomiske og sociale formål.
Ordene skal altid indgå i dens betegnelse "Andelsforening eller S. Coop", som understreger sit firmanavn. For at være lovligt stiftet skal det ske ved hjælp af et offentligt skøde, og når det først er registreret i Andelsregisteret, får det status som juridisk person. Dette register er afhængigt af ministeriet for arbejde, migration og social sikring. Det skal bemærkes, at når registreringen er foretaget i Registret, er der en maksimal periode på et (1) år fra registreringsdatoen til at påbegynde sin økonomiske aktivitet i overensstemmelse med dets egne vedtægter.
Det er vigtigt at bemærke, at intet andelsselskab må erhverve et pålydende, der er identisk med et andet allerede eksisterende. At klassen af andelsselskaber indgår i referencebetegnelsen er ikke tilstrækkelig grund til at fastslå, at der ikke er identitet i pålydende. Andelsselskaber må heller ikke vedtage navne, der er vildledende eller som fører til forvirring i forhold til deres omfang, selskabsformål eller klasse deraf, eller med andre typer enheder.
Hverken andre private enheder, selskaber, foreninger eller individuelle iværksættere må bruge udtrykket kooperativ eller kort sagt Coop eller nogen anden lignende betegnelse, der kan føre til forvirring, bortset fra en positiv rapport fra Det Overordnede Råd for Kooperativisme.
Hvilke organer udgør en andelsforening?
Et andelsselskab består af følgende organer:
* Generalforsamlingen: Dets hovedformål er at træffe de primære beslutninger, og det gennemføres gennem et møde med alle dem, der udgør andelsselskabet, hvis stemmer er individuelle med hensyn til de beslutninger, der forelægges til afstemning.
* Styrelsesrådet: Den står for ledelsen og repræsentationen af andelsselskabet, det er ligesom bestyrelsen, der indgår i et aktieselskab. De generelle retningslinjer fastlægges gennem bestyrelsen.
* Intervention: Det består af revisorerne, som er tilsynsførende for det arbejde, der udføres af Styrelsesrådet, og deres hovedfunktion er at overvåge og gennemgå andelsselskabets regnskaber.
Hvad er de eksisterende andelsklasser?
Kooperative selskaber er klassificeret i to, dem, der kan være af første grad og dem af anden grad.
1) Første grads andelsforeninger: De er andelsselskaber, der skal dannes med minimum tre partnere, enkeltpersoner eller juridiske enheder. I henhold til loven om kooperativer af 1999 er de klassificeret i henhold til hovedtyperne angivet nedenfor:
- Samarbejde mellem forbrugere og brugere, med ansvar for at forsvare rettighederne og have adgang til kvalitetsprodukter.
- Boligforening, dens hovedfunktion er medlemmernes adgang til selvpromovering af boliger for at opnå overkommelige priser.
- Landbrugsfødevarekooperativer er dedikeret til kommercialisering af produkter relateret til landbrugs- og husdyraktivitet.
- Kooperativer til lokal udnyttelse af jord er også ansvarlige for den primære sektor, hvor produktive ressourcer er et fælles aspekt.
- Servicekooperativer er dem, der er dannet for at levere tjenester til medlemmer i alle mulige aspekter.
- Havets kooperativer er dem, der er dedikeret til fiskeriaktiviteter, der er forbundet med produktion eller salg af deres produkter.
- Carrier Cooperatives, er dem, der er dedikeret til vejtransportsektoren for at samle forskellige virksomheder, af fysiske eller juridiske personer, for at søge flere fordele og bedre tjenester i deres aktivitet.
- Forsikringskooperativ, dets funktion er at levere en forsikringsydelse til medlemmer.
- Sundhedskooperativer er dem, der udvikler deres aktivitet i sundhedssektoren.
- Undervisningskooperativer er dem, der er dannet for at udvikle undervisningsaktiviteter.
- Kreditkooperativer er dem, der er dannet for at imødekomme medlemmernes og tredjeparters behov i finansieringsspørgsmål.
- Tilknyttede arbejdskooperativer.
2) Anden grads andelsforeninger: De er kendt som "Kooperativer af kooperativer", de skal være dannet med mindst to medlemmer, der skal tilhøre førstegrads kooperativer.
Hvilke love regulerer dannelsen af et kooperativ?
I øjeblikket er kooperativer reguleret af forskellige autonome andelslove. I Spanien er loven, der regulerer dannelsen og funktion af et andelsselskab, statslov 27/1999 af 16. juli om kooperativer, som fastslår, at andelsselskaber, der udfører deres andelsaktiviteter på flere selvstyrende samfunds område, eller som udfører deres andelsaktiviteter hovedsageligt i byerne Ceuta og Melilla.
Hvad skal være et andelsselskabs hjemsted?
Andelsforeninger skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted inden for den spanske stats område og inden for virksomhedens område, helst det sted, hvor de udfører aktiviteter med de medlemmer, der udgør det, eller centraliserer deres administrative ledelse og forretningsledelse.
