Højesteret har erklæret, at den økonomiske mekanisme for den sociale bonus, der blev etableret ved lovdekret i 2016, er i strid med EU's lovgivning for at diskriminere nogle virksomheder i elsektoren mod andre.
Den sociale bonus er en ydelse af social karakter, der har til formål at beskytte visse forbrugere ("sårbare forbrugere"), der består i at anvende en rabat på prisen på el, der forbruges i deres sædvanlige bopæl. Højesterets afgørelse bestemmer den finansieringsmekanisme, der er bestemt til at dække omkostningerne ved denne rabat, ellers påvirker den kontinuiteten i dens anvendelse. I andre lande i Den Europæiske Union forudser de, at disse omkostninger skal finansieres over deres almindelige budgetter, men Spanien valgte fra begyndelsen at pålægge nogle virksomheder i elsektoren denne forpligtelse.
Der er tidligere lejligheder, hvor Højesteret fandt, at den finansieringsmekanisme, der er etableret ved spansk lovgivning, var i strid med EU-retten. Det finansielle system meddelte, at det nu var reguleret af lovbekendtgørelse nr. 7/2016 af 23. december, som pålagde sine omkostninger på "moderselskaberne i de koncerner, der udøver aktiviteten med at markedsføre elektricitet eller af selskaberne selv, at de gøre det, hvis de ikke er en del af nogen koncern”, hvilket indebar at allokere 94 % af finansieringsomkostningerne til markedsføringsselskaberne. Dette finansieringssystem er ligesom de to foregående endnu en gang blevet anset for at være i strid med EU-retten ved de netop offentliggjorte højesteretsdomme.
europæiske domstol
Dommene er baseret på EU-Domstolens retspraksis, især hvad der stod i dens nylige dom af 14. oktober 2021 (Sag C-683/19), hvori det gøres gældende, at public service-forpligtelser, som f.eks. den, vi har med at gøre, skal "generelt" pålægges elselskaber og ikke nogle specifikke selskaber. I denne sammenhæng kan designsystemet for virksomheder med ansvar for public service-forpligtelser ikke a priori a priori udelukke virksomheder, der opererer i elsektoren. Derfor skal enhver eventuel forskelsbehandling være objektivt begrundet”. EU-Domstolen tilføjer, at hvis en medlemsstat vælger at pålægge forpligtelsen til kun at finansiere nogle virksomheder i sektoren "... er det op til domstolen... at kontrollere, om der var en differentiering mellem de virksomheder, der skal bære vægten af nævnte byrde og dem, der er fritaget for den, er objektivt begrundet.
Højesteret analyserer de grunde, som den nationale lovgiver har brugt til at forsøge at udføre sin ordre om elselskabers forretninger, undtagen selskaber, der opererer i elsektoren (producenter, transportører, distributører), og når frem til den konklusion, at den systemdesignede finansiering er i modstrid til artikel 3 i direktiv 2/2009/EF, fordi det mangler en objektiv begrundelse og er diskriminerende for de virksomheder, der påtager sig omkostningerne, som de vil refundere de betalte omkostninger til ved anvendelse af det annullerede system.
Højesterets kendelse påvirker ikke anvendelsen af rabatten for den sociale bonus i faktureringen af visse udsatte forbrugere, men erklærer den etablerede finansieringsmekanisme for uanvendelig.
