FØLGE EFTER
Regeringen bekræftede for nylig, at de næsten tre millioner offentligt ansatte i Spanien vil indgå i den såkaldte indkomstpagt, der søger at begrænse lønstigningerne for dette og de kommende år og reducere den eskalering af priserne, endnu større, der kan udløse det, der er kendt som anden runde-effekter. Således vil embedsmænd opleve en lønstigning på 2 % i år, som det fremgår af stabilitetsprogrammet 2022-2025, der er sendt til Bruxelles de seneste dage.
Hverken niveauet for opskrivningen eller de måder, hvorpå direktionen har kommunikeret denne lønstigning til embedsmændene, vil dog overbevise fagforeningerne, som har annonceret mobiliseringer til næste 25. maj i protest mod en foranstaltning, der er blevet behandlet "ensidigt", ifølge ABC-kilder tæt på forhandlingen, som klager over, hvordan Finansministeriet og offentligheden allerede har bragt den 2 %-forhøjelse i dialog.
I lyset af klimaet af økonomiske spændinger, der forårsagede den kraftige stigning i priserne, på 8,3 % i april, fordømmer fagforeningerne et stærkt tab af købekraft i de seneste år, og at det vil blive uddybet i slutningen af indeværende regnskabsår. Den spanske centralbank forventer, at CPI vil ligge på 7,5 % i et årligt gennemsnit i 2022 og at være mindre end 6,6 %. Under alle omstændigheder trækker scenariet et købekrafttab for embedsmændene på mellem 4,6 og 5,5 procentpoint.
Men indtil videre er den faste stigning på 2 % for 2022 for embedsmænd den eneste håndgribelige forpligtelse til indkomstpagten, som regeringen insisterende kræver. Hverken lønmodtagerne, som i "kampen" ved mere end 4.000 overenskomstborde lover at bryde forhandlingerne med CEOE for AENC, eller pensionisterne, der vil opdatere deres lønninger i 2023 med gennemsnits-KPI for i år, vil bidrage på den måde dannede en indkomstaftale.
Skab konflikten
I dette tilfælde er kravene fra hovedforbundet CSIF, at sidstnævntes lønbonus falder sammen med kravet om overholdelse af de aftalte, og at de ikke ender med at blive udført af de forskellige offentlige forvaltninger.
Helt konkret præsenterede fagforeningen denne fredag en kollektiv konflikt for ministeriet for arbejde og social økonomi for manglende betaling i Puertos de los Estado af lønstigninger for mere end 4.000 arbejdere. Dette er det forudgående og obligatoriske skridt til at indgive et efterfølgende krav til Landsretten for dette afslag på at overholde den aftalte forhøjelse, hvortil CSIF vil lægge betaling af gældende lovlige renter, som fagforeningscentret advarede om i en meddelelse.
Fagforeningen minder om, at III-aftalen nu er midt i sin validering, som blev drevet i en periode på 8 år, med 2 millioner årlige ekstra midler, så medarbejderne i Puertos del Estado kan genvinde den købekraft, der gik tabt med 2008-krisen.
Det beklagede dog, at de mere end 4.000 havnearbejdere fortsætter med at miste deres købekraft, efter at virksomheden allerede har brugt 18 måneder på at godkende lønstigningen for 2020. CSIF forsikrede, at Puertos del Estado holder Finansministeriet ansvarlig for denne lammelse, men fagforeningen hører, at "nogen er ikke interesseret i at udføre deres arbejde, eller de er simpelthen ikke interesserede i at udføre deres arbejde."
Faktisk, ifølge fagforeningskilder til dette medie, ville virkningen af pandemien ikke kun have lammet anvendelsen af aftalen om statshavne, men også flere virksomheder med offentligt ansatte, såsom Correos Express og Paradores. Kort fortalt står en kreds på 15.000 arbejdere for at modtage den lønstigning, der er aftalt med administrationen.
mindre købekraft
Offentlige arbejdere forsikrer, at de har lidt et tab af købekraft på 15 % siden 2010, hvor regeringen for José Luis Rodríguez Zapatero sænkede deres lønninger, "så det haster med at forhandle en lønstigning." Ifølge fagforeningen har "medarbejderne bidraget til indtægtsaftalen i mere end ti år."
I dette tilfælde forsikrer CSIF, at embedsmænd har brug for lønninger, der står mål med det arbejde, de udfører, og ikke kan fortsætte med at påvirke flere nedskæringer, så der vil være mobiliseringer givet, at finansministeren, María Jesús Montero, ikke sætter sig ned for at forhandle.
