Formular 720 er en informativ erklæring, hvormed skatteydere, der er bosat i Spanien, underretter skattemyndighederne om aktiver og rettigheder i udlandet, såsom fast ejendom, bankkonti og andre finansielle aktiver.
Den 27. januar 2022, med offentliggørelsen af dommen i sag C-788/19, slutter den kamp, som AEDAF indledte i 2013 mod denne informative erklæring, ved at erklære den i strid med EU-retten.
EU-Domstolen begynder med at hævde, at ændringerne, der blev indført ved lov 7/2012 af 29. oktober i LGT, personlig indkomstskat og selskabsskat repræsenterer en begrænsning af kapitalens frie bevægelighed, da den afskrækker spanske investorer fra at foretage investeringer i andre stater. eller forhindrer eller begrænser deres mulighed for at gøre det, og anser også det etablerede system med hensyn til konsekvenserne af manglende overholdelse eller ufuldkommen eller utidig overholdelse af forpligtelsen til at rapportere aktiver og rettigheder placeret i udlandet for at være misbrug, uforholdsmæssigt, hvilket kvalificerer disse varer placeret i udlandet som "ubegrundet". kursgevinster”, uden at der i praksis er mulighed for at påberåbe sig recepten.
EU-Domstolen fastholder, at en regel som den undersøgte, der formodede eksistensen af svigagtig adfærd, blot fordi den opfylder visse krav uden at tillade skatteyderen at ødelægge denne formodning, ville gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om at bekæmpe skatteunddragelse og omgåelse og retfærdiggør ikke eksistensen af en begrænsning af kapitalbevægelser.
Og den tilføjer, at ved at give skatteforvaltningens spanske regler tilladelse til uden tidsbegrænsning at gennemføre en regulering af den skyldige skat for aktiver eller rettigheder i udlandet, som ikke er blevet anmeldt, eller som er blevet erklæret ufuldstændigt eller utidigt i modellen 720 , frembringer ikke blot en ubeskrivelig virkning, men giver også skattemyndigheden mulighed for at stille spørgsmålstegn ved en recept, som allerede er erhvervet af skatteyderen, hvilket er imod et grundlæggende krav såsom retssikkerhed.
Med hensyn til proportionaliteten af bøden på 150 % af afgiften beregnet på de beløb, der svarer til værdien af de varer eller rettigheder, der ejes i udlandet, anser EU-Domstolen denne bøde for at være ublu og bemærker, at - selv om Spanien hævder, at nævnte bøde sanktionerer en forpligtelse underlagt til skat, er det ubestrideligt, at dets pålæggelse er direkte forbundet med tilsidesættelsen af en rent deklaratorisk forpligtelse, og konkluderer, at nævnte bøde på 150 % udgør en uforholdsmæssig indblanding i de frie kapitalbevægelser, til det punkt, at "det kan føre til nonsens, som forudsætter, at selv med 100 % af værdien af aktiverne og rettighederne i udlandet, kan skattegælden ikke indfries.
Og endelig behandler EU-Domstolen proportionaliteten af de faste bøder forbundet med manglende overholdelse eller ufuldkommen eller utidig overholdelse af model 720, bøder, der kan være 15, 50 eller 66 gange højere end dem, der gælder for lignende overtrædelser i rene retssager. og hvis samlede beløb ikke er begrænset, og konkluderer, at nævnte bøder udgør en uforholdsmæssig begrænsning af de frie kapitalbevægelser.
Af denne dom følger, at der er et uomtvisteligt formueansvar for Administrationen, en ret som skatteyderne har selv i tilfælde af, at sanktionen er blevet endelig.
Artikel 32.5 i lov 40/2015 af 1. oktober fastlægger kravene til at kræve økonomisk ansvar for skader forårsaget som følge af anvendelsen af en regel, der er erklæret i strid med EU-retten. Dette er en meget begrænset procedure: at skatteyderen rettidigt har appelleret den administrative handling, der har forårsaget skaden, og at han har opnået en afgørelse om afskedigelse, forudsat at han i nævnte procedure har påstået en overtrædelse af EU-retten. .
I forbindelse med denne forskrift tog Kommissionen i juni 2020 retslige skridt, i afventning af en afgørelse fra EU-Domstolen, vedrørende proceduren for formueansvar, idet den hævdede, at den er i strid med effektivitetsprincippet ved at omdanne statens lovgivers formueansvar til konsekvens af overtrædelsen af EU-retten, at skadelidte tidligere har anlagt sag mod en administrativ handling, selv når skaden følger direkte af loven.
Af alle disse grunde er en ny dom fra EU-Domstolen forudsigelig, som enten ville tvinge staten til at genoverveje systemet med formueansvar fra bunden, når der er en overtrædelse af fællesskabsretten, eller i det mindste i dette særlige tilfælde af model 720 (og alle dem, der er blevet ophævet og vil blive ophævet), slække på restriktionerne.
Derudover åbner denne sætning vejen for indgivelse af klager fra enhver fysisk eller juridisk person, der er sanktioneret for ikke at have overholdt eller for at have overholdt den informationsforpligtelse, som model 720 indebærer, for at kræve tilbagebetaling af det udbetalte beløb.
Og hvad angår de foretagne justeringer, vil det være nødvendigt at analysere sag til sag, afhængigt af om justeringerne var frivillige eller pålagte.
Ved frivillige legaliseringer vil det således være nødvendigt at varetage erklæringen vedrørende det år, hvor aktiverne eller rettighederne er født, med påberåbelse af forældelsesinstituttet vedrørende uberettigede regulariserede kursgevinster, selv om de stammer fra fastsatte skatteperioder.
Og i de regler, der pålægges, vil det blandt andet være nødvendigt at skelne mellem de situationer, hvor en overholdelseshandling er blevet offentliggjort eller ej. Under alle omstændigheder vil fra nu af alle skatteydere, der er bosat i Spanien med sorte aktiver og/eller rettigheder i udlandet, være i stand til frivilligt at regulere deres situation uden at frygte det afskrækkende sanktionsregime, der sidestiller frivillige legaliseringer med dem, der er et resultat af inspektørernes handlinger
