FØLGE EFTER
Når det kommer til at forklare USA's præsidentskab i klassen, fremhæver vi altid de forfatningsmæssige krav til at besætte Det Hvide Hus. I nogen tid nu, i et ironisk sammenfald med Joe Bidens mandat, når de detaljerede den krævede minimumsalder -35 år- spørger mine geniale studerende, om ikke den maksimale grænse med hensyn til alderdom vil få lov til at sidde i det ovale kontor.
I tilfældet med Biden står hans 79 års dårlige ledelse i kontrast til den vitalitet for ondskab, som andre ledere har vist. Ballastborgmesteren for USA's 46. præsident er dog ikke hans alder, men den stædige status af højrøstet, der har fulgt ham i hans lange politiske karriere
præget af bommerter, udsmykning af dens fordele og endda skammeligt plagiat.
I slutningen af sin længe ventede 23-minutters tale i Warszawa ankom Biden og improviserede nye ord på engelsk, der gav meget dårlig genklang for alt. Ved at sige "For-Guds-elsker-denne-mand-kan-ikke-blive-ved-magten" med henvisning til Putin, har flip flop-in-chefen introduceret de værste variabler i Ukraine-tragedien for at plante regimeskifte i Moskva.
Med denne verbale eskalering har Biden sublimeret kunsten at skrue op efter Washington-standarder: bøvse sandheden på de værste tidspunkter. På grund af sin retoriske inkontinens har Biden gjort det endnu sværere at nå frem til en forhandlet aftale; det har svækket den eksemplariske demokratiske enhed i forsvaret af Ukraine; det har undermineret troværdigheden af incitamentet til at trække de vedtagne hårde sanktioner tilbage; og den har ignoreret, at stedfortræder for Rusland er noget, der kun svarer til russerne.
Med blot ni ord er det ikke en lille ting, som en stammende dreng fra Pennsylvania har opnået, som ihærdigt har gjort offentlige taler til sit livsværk. Den samme politiker, der løb mod Donald Trump, insisterede på, at en præsidents ord altid betyder noget: ”De kan flytte markederne. De kan sende vores modige mænd og kvinder i krig. De kan bringe fred."
