Moncloa drev allerede den marokkanske indblanding i Chafarinas-øerne

Roberto PerezFØLGE EFTER

På trods af den gentagne kritik af oppositionen i flere måneder, fortsætter Pedro Sánchez' regering uden offentligt og direkte at fordømme Marokko for dets indtrængen i spansk territorialfarvand gennem installationen af ​​en ulovlig dambrug i Chafarinas-øgruppen, en enklave, som Rabat gør krav på for sig selv. Nu er det klart, at denne hæmning af Moncloa i lyset af den marokkanske fornærmelse er kogt op med det frieri, som Sánchez foretog for at indgyde sig selv med Mohamed VI efter den alvorlige diplomatiske krise, der brød ud mellem de to lønninger. Kulminationen på dette frieri har været Sánchez' overraskende beslutning om at tilpasse sig den marokkanske holdning til Sahara.

I denne sammenhæng har Las Chafarinas tjent Marokko som en ekstra prøvesten i sit pres på Moncloa, som har valgt at imødekomme denne alawittiske indblanding i spansk territorialfarvand.

På trods af insisterende parlamentariske spørgsmål fra oppositionen om denne sag, har direktionen valgt ikke at lancere den mindste fordømmelseserklæring af nabolandet. Afprøvningen af ​​det parlamentariske svar, hvormed Sánchez-regeringen skriftligt har sendt en række spørgsmål fra oppositionen om denne sag. I sit officielle svar, udarbejdet af ABC og dateret 21. januar, appellerede Moncloa til "samarbejde" og god "nabolighed" for offentligt at censurere Marokkos handlinger i Chafarinas.

Dette svar tilføjer den foruroligende tvist, som Sánchez Executive gav til PP i december, da han gik så langt som til at sige, at denne marokkanske indblanding i spansk territorialfarvand ikke var med regeringen, at den blot var en administrativ myndighed med regional akvakulturkompetence.

"Naboskab og samarbejde"

I sit svar dateret 21. januar går han ikke til det yderste, men han fortsætter uden at censurere Marokko. På spørgsmålet om, hvordan man skal forsøge at imødegå denne alawittiske indblanding, siger regeringen, at det er nødvendigt at opdyrke "de bedste naboforbindelser og samarbejde med Marokko". Det mest, som oppositionen har opnået, er, at Moncloa i dette svar generisk udtaler, at udenrigsministeriet "har fremmet de tilsvarende handlinger for at garantere overholdelse af de gældende regler, og reformere de nævnte handlinger med en kommunikation til Marokko gennem de sædvanlige diplomatiske kanaler". Men han bemærkede, for at undgå gnidninger med Alaouite-riget, at "dette er ikke i modstrid med Spaniens ønske om at opretholde de bedste naboforbindelser og samarbejde med Marokko." Og i intet tilfælde angiver det, om det er blevet plantet af nogen specifik efterspørgsel, og, hvis det eksisterer, hvad det har været. PP bad ham for længe siden om uden videre at beordre afviklingen af ​​det ulovlige dambrug.

"Regeringen våger altid over Spaniens territoriale integritet og forsvarer altid Spaniens og spaniernes interesser", angiver regeringen som et klimaks på dette parlamentariske svar om Chafarinas, som har hjulpet Sánchez med at sende i alt tolv spørgsmål, som oppositionen rejste i denne sag: ni fra Vox og tre fra PP.

Indgrebet sker i disse måneder gennem et fiskeopdrætsselskab, som Marokkos regering beskyttede, så det kunne etableres i spanske farvande i Chafarinas-øgruppen. Alaouite-riget anerkender ikke disse spanske domæner og hævder dem som sine egne.

Marokko arrogerede autoritet over disse farvande og gav tilladelse til et marokkansk firma til at etablere en dambrug der. Sådan fandt denne 'de facto' besættelse sted, som kom frem i lyset sidste år, sammenfaldende med den diplomatiske krise, der brød ud, da Spanien hemmeligt tog imod saharawiske Brahim Gali, leder af Polisario-fronten, en væbnet fjende af Marokko.

Spørgsmål uden svar

Enten fordi den ikke har givet de oplysninger, der blev anmodet om, eller fordi den har svaret undvigende, har regeringen ladet praktisk talt alle disse tolv spørgsmål fra PP og Vox stå ubesvarede. Han bad regeringen om at forklare, hvorfor det tog flere måneder at overføre en formel klage til Marokko, og svaret afklarer ikke spørgsmålet. Han afslører heller ikke, hvor længe han vidste om denne ulovlige besættelse af Chafarinas farvande, med hvilke midler han fandt ud af det, og om han havde en rapport fra Forsvarsministeriet, der advarede om Rabat-manøvrerne på Chafarinas”. Og regeringen også uden at besvare spørgsmålet om, hvilke effektive foranstaltninger den agter at træffe for at genoprette lovligheden i lyset af marokkansk indblanding i Chafarinas.