FØLGE EFTER
- Ja nu
- kommunister
- whisky-øjeblikket
Nu hvor Podemos allerede ved, at ægte kommunisme, ikke det legetøj, de praktiserer, ikke er en revolutionær rundbordsunderholdning med en international sunget på halv gas, eller en universitetsforsamling af små efterlignede diktatorer, forbliver de tavse. Nu hvor de ved, at kommunisme i virkeligheden handler om invasion, imperialisme og elendighed, tier de. Og nu, hvor Podemos allerede ved, at det, den altid har forsvaret i dag, er billedet af en tank, der knuser en bil i Kiev med sin chauffør indeni uden grund, og at der er børn, der dør bombet i kældre i substandard boliger, forbliver de tavse. Der er masser af disse stuepacifister og så meget regnbuegodhed.
Nu hvor Podemos ved, at det ikke er sand kommunisme at vise Che-skjorter, tale om energifattigdom, tilegne sig folk, hade flag og hjemlande, tale om makrofarme og kræve, at vi spiser grønkålssalat. Hans lille løgnekommunisme mente, at de diktatoriske dødsfald i luften, knusningen af et frit og suverænt folk og hadet fra nogle, der var forstyrret af alt, hvad der lyder som lovlighed og frihed, blot var ren retorik. Nu hvor de ser det live, stammer de i frygt, fordi de ikke ved, hvad de skal sige. Hans eneste talerør, omklædningsrum og hyttekommunister. Og at råbe 'NATO nej' er bare en barnlig positur, en kosmisk latterliggørelse, mens de leger med at være politikere, der indoktrinerer med lighed, heteropatriarki og 'les gallines'.
Jeg hørte Olgas vidnesbyrd i fjernsynet. Jeg ved ikke, hvem Olga er, men jeg så tårer af frygt og sjæleknusende øjne i hendes øjne. Jeg ved ikke, hvem der var soldaten, der dynamiserede sit liv ved siden af en bro, så ikke en eneste russisk kampvogn ville passere. De dræber dem levende, men her er der dem, der stadig praler af at være en fornemt kommunist med hammer- og seglmærker. For inderst inde er vores ikke kommunister, eller helte eller forsvarere af noget som helst. Forsvarere af frihed er dem, der forlader deres liv i Polen, Tyskland eller Spanien for at vende tilbage til Ukraine, hente en riffel og kæmpe mod deres angriber. Han er patriot foran det professionelle fjols, foran communistillaen af sushi og 'brunch', og foran communistillaen af parabol-tv på 500 det sociale samvær. Foran comunistilla 'weekend' i et landhus, jacuzzi og lange glas, og foran solidariteten, der siger, at man i Venezuela spiser tre gange om dagen og lever af helvede. De er stadig fortabt i fattigdommen i deres komfortable studenterkredse. Men det, de higer efter, dræber.
