Et nyt fokus på spænding er genvundet på grænsen til Nagorno Karabagh. Efter afslutningen på den sidste krig i Nagorno Karabakh mellem Aserbajdsjan og Armenien, i efteråret 2020, forblev et væld af uløste spørgsmål inkluderet i fredsaftalen i luften, men de blev ikke til noget. Udvekslingen af fanger og grænselayoutet er blandt de vigtigste. Sidstnævnte har forårsaget sporadiske væbnede sammenstød, og i nat startede fjendtlighederne igen. Armenien hævder at have lidt næsten halvtreds soldater i de sidste timer, mens Rusland stræber efter at opnå en våbenhvile.
Ifølge rapporter fra de armenske myndigheder bombarderede den aserbajdsjanske hær adskillige byer på den armenske side af den fælles grænse her til morgen ved hjælp af droner, artilleristykker og morterer. Baku fordømte på sin side "storstilede provokationer fra de armenske tropper."
Den aserbajdsjanske militærrapport fastholder, at "nogle stillinger, flygtninge og højborge fra den aserbajdsjanske hær på Dashkesan-, Kalbajar- og Lachin-regionernes territorium blev udsat for kraftig beskydning af armenske enheder".
»På den armenske side, langs den aserbajdsjanske grænse, er der en koncentration af offensive våben, tungt artilleri og personel. Alle kendsgerningerne vidner endnu en gang om, at Armenien forbereder sig på en storstilet militær intervention," lyder det i den aserbajdsjanske militærerklæring.
De armenske medier hævder, at beskydningen af Aserbajdsjan har ramt de armenske landsbyer Goris, Vardenis, Sotk, Verin-Shorzha, Norabak, Kut og Mets Masrik, hvis indbyggere bliver evakueret. Det armenske forsvarsministerium har også udsendt en erklæring om, at situationen skabt som følge af den omfattende aggression udført af Aserbajdsjan er blevet gjort opmærksom på de militære repræsentanter for de akkrediterede ambassader i Armenien, og det er blevet rapporteret, at ledelsen Aserbajdsjans militære og politiske ansvar bærer det fulde ansvar for, hvad der skete og for efterfølgende begivenheder."
Armenien beder Putin om hjælp
Den armenske premierminister, Nikol Pashinián, ringede i dag til sin russiske kollega, Vladimir Putin, og bad om hjælp og kræver også øjeblikkelig handling fra Organisationen for den kollektive sikkerhedstraktat (ODKB), defensive blokader, der er en del af Armenien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Rusland og Tadsjikistan. Han har også indkaldt til et møde i FN's Sikkerhedsråd og ført følsomme samtaler med den franske præsident, Emmanuel Macron, og med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.
Pashinyan talte til det armenske parlaments deputerede for at rapportere mindst 49 soldaters død under træfninger med aserbajdsjanske tropper. Baku har dog erkendt at have haft ofre, men har ikke givet tal.
Rusland lettede aftalen om at afslutte krigen og har tropper udstationeret i Nagorno Karabagh "til fredsbevarelse"
Rusland faciliterede aftalen om at afslutte krigen i november 2020 og har tropper udstationeret i Nagorno-Karabakh til "fredsbevarelse". Heri har Moskva meddelt, at man har opnået en våbenhvile mellem Armenien og Aserbajdsjan, som skulle være trådt i kraft i dag klokken ni om morgenen i Moskva (en time mindre i Spanien), men kampene passer ifølge forskellige vidnesbyrd. "Vi opfordrer parterne til at afstå fra enhver yderligere eskalering," udtalte det russiske udenrigsministerium.
Det er de alvorligste sammenstød siden krigen i 2020. Den armenske presse beklager, at de aserbajdsjanske bombardementer har været rettet, ikke kun mod grænsebyer, men også mod turistbyer som Jermuk og Martuni ved Sevan-søen. Karabakh er blevet udeladt af denne offensiv.
Kilder i Armenien advarer om, at den armenske hær ikke nu er i stand til at opretholde endnu en kamp med Aserbajdsjan efter det nederlag, den led i 2020, da Baku-troppernes militære overlegenhed blev klart.
