FØLGE EFTER
Fjernsynets forsøg på at overleve, hvor indholdsplatformene monopoliserer en god del af markedet, tvinger dem til at træffe store beslutninger for at tilpasse sig de nye tider. I Det Forenede Kongerige er privatiseringen af Channel 4 for eksempel igangsat, da den ifølge regeringen, som dens ejendom, "sakker bagud", når det kommer til at konkurrere mod "giganter som Netflix og Amazon", med Nadine Dorries, kulturministerens ord. Ifølge Dorries ville "et ejerskifte give Channel 4 værktøjerne og friheden til at blomstre og trives som public service-tv-selskab i fremtiden", og salget, hvis aftale ville blive indgået i begyndelsen af 2024, kunne nå op på en milliard pund sterling (ca. 1200 milliarder euro).
Netværket ser dog ikke ud til at være tilfredse med beslutningen, idet en talsmand udtaler, at "det er skuffende, at meddelelsen er sket uden formelt at anerkende de væsentlige bekymringer for den offentlige interesse, der er blevet rejst" og advarer om, at "den foreslåede privatisering vil kræve en langvarig lovgivningsproces og politisk debat." Fra Labour-partiet anklagede de toryerne for "hooliganisme". "At sælge Channel 4, som alligevel ikke koster dig en krone at bidrage med, til hvad der sandsynligvis er en udenlandsk virksomhed, er kulturel hooliganisme," sagde Lucy Powell, kanalens direktør for kultur, med henvisning til det faktum, at stationen, selvom den er statsejet, ikke modtager offentlig støtte som BBC, og mere end 90% af dens indtægter kommer fra reklamer. Det blev lanceret i 1982 og investerer hele sit overskud i udviklingen af nye programmer, som det indgår i kontrakt med uafhængige producenter.
Salget er også blevet kritiseret i regeringens rækker, som i tilfældet med Jeremy Hunt, der forsikrede Sky News om, at han ikke er for "fordi jeg tror, at Channel 4, som det står, tilbyder konkurrence til BBC i det, der er kendt som public service broadcasting, den slags programmer, der ikke er kommercielt levedygtige, og jeg synes, det ville være en skam at miste det." Ydermere var det den konservative parlamentariker Julian Knight, der spurgte på sin Twitter-konto, om beslutningen er en hævn fra premierminister Boris Johnson: "Gøres dette for at tage hævn for Channel 4's partiske dækning af emner som Brexit og personlige angreb på premierministeren?"
Fra direktionen forsvarer de dog, at kæden fortsat vil være en offentlig tjeneste, og at regeringen vil sikre, at den "fortsætter med at yde et vigtigt socialt, økonomisk og kulturelt bidrag til Storbritannien." "Der er restriktioner, der følger med offentligt ejerskab, og en ny ejer kan give adgang og fordele, herunder adgang til kapital, strategiske partnerskaber og internationale markeder," forklarede regeringen, da den lancerede en høring om foranstaltningen i juli sidste år, og argumenterede yderligere for, at "private investeringer ville betyde mere indhold og flere job."
Privatiseringen af hængelåsen repræsenterede ifølge avisen The Times det største salg af en statslig aktivitet i Royal Mail i 2013, som skal medtages i den næste medielov, som skal med i parlamentet.
