'Sorioneku', hvis oversættelse ville være noget i retning af "good fortune", "held og lykke" eller "må det gode komme". Det er det første af de fem ord, der er blevet tydet i 'Irulegis hånd', en bronzeplade fra den første tredjedel af det XNUMX. århundrede f.Kr. fundet i Navarra, som ifølge eksperter indeholder "det ældste dokument og også det mest omfattende skrift på det baskiske sprog, der er kendt til dato«.
Hånden blev fundet i udgravningerne udført af forskere fra Aranzadi Science Society i byen Irulegi, beboet fra midten af bronzealderen (XNUMX. til XNUMX. århundrede f.Kr.) indtil slutningen af jernalderen (XNUMX. århundrede f.Kr.). ). Arkæologer fandt det ved indgangen til et hus, hvor de mener, at det hang fra døren, for at beskytte hjemmet.
Efter at have afsluttet udgravningerne i middelalderborgen Irulegi, er forskernes næste skridt fokuseret på den store esplanade, der beskyttede foden af slottet, på denne 893 meter høje højde, der dominerer Pamplona-flodbassinet og trinene, der forbinder syd for Navarra med Pyrenæernes dale. De vidste fra litteraturlisten, at der fandtes en by fra jernalderen på disse 3 hektar og med geofysiske opmålinger og opmålinger lå de en del af en hovedvej, med en ankerplads på 4 meter, og to huse på omkring 70 kvadratmeter.
I et af disse huse fandt holdet ledet af arkæologen Mattin Aiestaran beviser for, at det havde været udsat for en brand forårsaget af et væbnet angreb på pilespidsen af den romerske type. Ifølge dateringen udført af universitetet i Uppsala, i Sverige, svarede resterne til den sidste tredjedel af det 83. århundrede f.Kr., på tidspunktet for de setoriske krige (år 73-XNUMX f.Kr.) udkæmpet mellem romerne Quintus Sertorius og Lucius Cornelius Sulla, i den at de autoktone nybyggere tog parti.
I ilden faldt husets grøntsagsrum og adobevæggene ned på det og bevarede dets indre. "Efter at have løftet alt og bekræftet, at det var et lukket hus, fandt vi de genstande i det daglige liv, som dets indbyggere forlod, da de stak af," forklarede arkæolog Juantxo Agirre, et medlem af teamet og Aranzadis sekretær.
Fundet i juni 2021
Blandt disse materialer, hvis analyse vil blive offentliggjort af Aiestarán i 2024, den 18. juni 2021, fandt han et metalstykke i form af en hånd, der ligesom resten af genstandene blev ført til restaureringslaboratoriet i regeringen for Navarra, hvor de blev deponeret. Det var den lejede restauratør Carmen Usúa, der opdagede inskriptionen på 'Irulegis hånd', da den blev renset og restaureret.
«Jeg begyndte at se, at stykket havde en form for dekoration, og snart indså jeg, at det var bogstaver, det var en inskription. Jeg vidste ikke dengang, at det ville være så VIGTIGT,« siger han.
Udtræk hånden fra jorden Aranzadi Science Society
Handl for at finde ud af, at for arkæologer "var det en stor følelse" at lære, at denne højre hånd lavet af en bronzeplade med 53,19 % tin, 40,87 % kobber og 2,16 % bly, noget normalt i gamle legeringer, havde fem skrevne ord ( 40 skilte) fordelt på fire linjer.
For at se, at der var tale om et førromansk skrift, kontaktede han straks den navarrasiske epigraf Javier Velaza, professor i latinfilologi ved universitetet i Barcelona, og senere med Joaquín Gorrochategui, ekspert i palæolingvistik og professor i indoeuropæisk Sprogvidenskab ved universitetet i Baskerlandet, så de kunne undersøge tegnene indskrevet på det 143,1 millimeter høje, 1,09 mm tykke og 127,9 mm brede stykke, der vejede 35,9 gram.
Indskriften fulgte et semi-stavelsessystem, som det iberiske, men i det genkendte Velaza et tegn, et T, som ikke eksisterer i dette, og som tidligere havde optrådt på to mønter præget i baskisk territorium. "Baskerne lånte det iberiske skriftsystem og tilpassede det til deres egenskaber," påpeger han.
Oversættelsen af indskriften i det latinske alfabet er som følger: sorioneku {n} / tenekebeekiŕateŕe[n] /oTiŕtan · eseakaŕi / eŕaukon ·
Det første ord, "sorioneku" var "meget gennemsigtigt" for Velaza og Gorrochategui, det kan minde meget om det nuværende baskiske udtryk 'zorioneko', som betyder "til lykke".
Eksperterne har endnu ikke været i stand til at tyde resten af skriften, men de udelukker ikke, at dens betydning med tiden kan optrevles. For de andre ord er der forskellige hypoteser og muligheder, selvom de ikke har fundet noget, der principielt minder om et personnummer eller nogen guddommelighed.
Der er heller ingen paralleller til denne unikke hånd. En gammel blyhånd var bevaret i Huesca, som sikkert havde samme apotropaiske funktion, men ikke indeholder nogen tekst.
Joseba Larratxe
Irulegis hånd "har ekstraordinær betydning," ifølge Velaza. "Jeg har været så heldig at kunne udgive meget relevante inskriptioner på 30 år, men ingen med vigtigheden af denne, som viser, at baskerne brugte skrift, at de overtog det iberiske pensum og tilpassede det", understreger han.
Efter forskernes mening repræsenterer inskriptionen "den mest omfattende antikke tekst på det baskiske sprog, der er kendt til dato." Sammen med vidnesbyrd om mønter præget i dette område og andre epigrafer, hvis tilskrivning diskuteres - mosaikken fra Andelos, bronzen fra Aranguren og en inskription på sten fra Olite - "viser den brugen af skrift af de gamle baskere i en episode af læsefærdighed, der fra det hidtil kendte synes at have været forholdsvis beskeden, men bevidnes af Irulegi-stykket«.
Vidnesbyrdet antager også en singularitet med hensyn til typologien og morfologien af støtten (en hånd naglet ned med fingrene nede) og den anvendte inskriptionsteknik (stiplet efter en sgraffito).
"I Irulegis hånd er der blevet brugt to skriveteknikker, som er praktisk kendt, ikke kun i hele Hispaniens epigrafi, men i al den vestlige verdens antikke epigrafi", fremhæver Javier Velaza. De har kun fundet et meget fjernt tilfælde i en latinsk indskrift fra kejsertiden.
Navarras præsident i Góngora-paladset, hvor opdagelsen blev præsenteret. Navarra's regering
Opdagelsen blev præsenteret i mandags i Góngora-paladset af Navarras præsident, María Chivite, som har defineret fundet som "en førsteklasses historisk milepæl", da det repræsenterer "et spring som få andre i den viden, der indtil nu har været brugt af vores historie og vores kultur.
Den umiddelbare destination for 'Irulegi's hånd' vil være et kammer til bevarelse af metaller i lokalerne for den historiske kulturarvstjeneste, og dermed fortsætte forskningsarbejdet. I fremtiden håber han at udstille den på Museo de Navarra, som har de passende bevarings- og sikkerhedsforanstaltninger til sin udstilling.
Udgravninger inde i huset i Irulegi Mattin Aiestaran
Aranzadi Science Society lykønsker sig selv med dette "ekstraordinære" fund på dets 75-års jubilæum, som "vil markere en milepæl i historien om det baskiske sprog" og understreger, at kæden af forvaring af stykket siden dets opdagelse i udgravninger arkæologiske indtil dets undersøgelse af anerkendte eksperter har været "eksemplarisk". Generalsekretæren for denne velrenommerede institution fjerner med disse ord de skjule, forståeligt, som meddelelsen forårsagede efter det skandaløse bedrageri af Iruña Veleia.
En tidligere befæstet by i Pamplona
Irulegi er et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på befæstede villaer i området, ifølge Navarras regering i en note. Dens højde og privilegerede geografiske beliggenhed gav den en vigtig defensiv værdi.
Den primitive enklave, der ligger ved bunden af slottet, voksede gennem århundrederne, indtil den nåede omkring 14 ha i I f.Kr., inklusive rum til landbrug og husdyr, hvor det anslås, at der boede mere end hundrede mennesker. Indhegningen var omgivet af mure.
At indbyggerne valgte høje områder at bo i, er præget af en sammenhæng med befolkningstilvækst og et forværret klima (vådere og noget koldt), hvilket gjorde ressourcerne knappe, og de måtte konkurrere om dem. Svaret var udseendet af stabile, let forsvarlige og murede protobyer, beboet af bønder og hyrder, som på samme tid var krigere.
Irulegi, sammen med vores ryg eller meget enklaver, var også en af de bosættelser, der artikulerede og befolkede Pamplona-bassinet, før grundlæggelsen af Pompelo, nuværende Pamplona (år 74). eller 75 f.Kr.).
Luftfoto af Irulegi-slottet i forgrunden og længere væk stedet for jernalderbyen. SC aranzadi
Efter flere århundreders forsømmelse blev et kongeligt slot (tilhørende kongen) bygget på toppen af Irulegi i midten af det 924. århundrede, og Martín García de Eusa blev udnævnt til dets vogter. Byggeriet udført på tidligere defensive bosættelser, sandsynligvis nøgternt et tårn eller befæstning, eksisterede der under den muslimske kampagne i år XNUMX, ifølge kilder fra den navarresiske regering.
På grund af sin strategiske position vil den bidrage med et stort beløb i forsvaret af kongen og især hovedstaden Pamplona. Det blev ødelagt i 1494 efter ordre fra kongerne af Navarra for at forhindre det i at blive brugt af enderne af kongeriget Castilien. På nuværende tidspunkt er bunden af slottet stadig bevaret.
Generaldirektoratet for Kultur-Príncipe de Viana Institution har gennemført medtagelsen af erklæringsfilen for Irulegi-komplekset (Valle de Araguren, Navarra), som et aktiv af kulturel interesse med kategorien arkæologisk zone.
