Den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, har underskrevet en første times erklæring om European Sky Shield Initiative, hvormed hun lancerer projektet om at opbygge et bedre europæisk forsvarssystem, og hvortil der allerede er føjet fjorten europæiske lande, blandt hvilke øjeblikket ikke er Spanien. Målet er at lukke de eksisterende huller i det nuværende beskyttelsesskjold i området for ballistiske missiler, som når store højder i deres bane, såvel som i forsvar mod droner og krydsermissiler.
Baggrunden for det tyske initiativ er den russiske angrebskrig mod Ukraine. Ifølge NATO har sikkerhedssituationen i Europa også ændret sig, og der er derfor behov for en yderligere indsats. Projektet er støttet af Storbritannien, Slovakiet, Norge, Letland, Ungarn, Bulgarien, Belgien, Tjekkiet, Finland, Litauen, Holland, Rumænien og Slovenien.
Initiativet er personligt bakket op af kansler Scholz, som får brug for ham i august i Prag, og som forventer af ham en "sikkerhedsgevinst for hele Europa" og "et europæisk luftforsvar ville være billigere og mere effektivt, end hvis hver enkelt byggede sit eget. luftforsvar, dyrt og meget komplekst”.
De nye våbensystemer vil blive kombineret med hinanden gennem European Sky Shield Initiative. Den mest sandsynlige mulighed for at købe Arrow 3-systemet, fremstillet af det israelske firma Aerospace Industries i samarbejde med det amerikanske firma Boeing, som kan ødelægge angrebsvåben i 100 kilometers højde og øge det beskyttede område på jorden, fordi det ødelagde sprænghoveder langt fra målet.
Derudover blev køb af flere Patriot- og Iris-T-systemer diskuteret. Stationering af antimissilbatterier i flere europæiske stater kunne give mulighed for et mere omfattende forsvar, men Frankrig og Polen har afvist Scholz' tilbud. Polen vil etablere sit eget luftforsvarssystem, og Frankrig er stærkt afhængig af den afskrækkende effekt af sit eget atomarsenal i stedet for at vælge konventionelle anti-ballistiske missilsystemer.
Beskyttende skjold inden for NATO
Formanden for det parlamentariske forsvarsudvalg, Marie-Agnes Strack-Zimmermann, kaldte samtalerne med Israel om indtræden af dets Arrow 3-system "konstruktive" efter et besøg i Te Aviv. ”Samtalerne var særligt interessante ud fra et teknisk synspunkt. Og jeg følte ikke, at Israel havde til hensigt at modsætte sig det," sagde han. En forudsætning vil dog også være amerikansk godkendelse.»USA står bag og medfinansierer dette projekt«, har Strack-Zimmermann påpeget. Washington "har endelig noget at sige om, hvorvidt en anden NATO-partner handler, eller NATO-partnere udover Israel også kunne komme i betragtning." "Du skal altid tænke på dig selv som et tysk beskyttende skjold i NATO-sammenhæng," understregede Strack-Zimmermann.
De tyske midler til at finansiere projektet kommer fra den ekstraordinære del til at øge hærens våbenkapacitet på 100.000 millioner euro for i år, foruden den årlige investering på mere end 2 % af BNP, som Scholz har fastsat fra 2023.
Tyskland bruger i øjeblikket det næsten forældede Stinger-luftværnsvåben til kampfly og helikoptere, og Patriot-systemet, som fungerer fjernt fra medierne. Landet har XNUMX affyringsramper, men det er langt fra nok til at beskytte hele landet. I forsvar mod ballistiske missiler, som når store højder i deres bane, anerkender de inkluderede officielt, at Bundeswehr stopper et "kapacitetskløft".
"Det er reaktionen på, at en diktator bruger militær magt til at forsøge at påtvinge interesser, og det er vi nødt til at væbne os imod."
Saskia Eskén
formand for SPD
Derudover er den tyske konservative opposition imod købet af Arrow 3-systemet, kendt som "Iron Dome" i Israel. "Som et resultat af at sætte milliarder ind i en 'Iron Dome', bør vi give Bundeswehr og civilforsvaret yderligere økonomiske ressourcer," kritiserede CDU's udenrigstalsmand, Roderich Kiesewetter, som minimerer den reelle trussel om et angreb: "Det ville betyde, at vi ville blive skudt igennem Polen, og det er i øjeblikket næsten umuligt«. Kiesewetter har opfordret regeringen til først at tage et seriøst kig på, hvilke trusler Tyskland rent faktisk er udsat for, og hvilke tiltag der virkelig haster og er vigtige, og går ind for et stærkere beskyttende skjold på NATOs ydre grænse.
"Et beskyttende skjold over Tyskland og nabolandene er ikke muligt på kort sigt, det bør integreres i NATO's luftforsvar på mellemlang sigt," insisterede han. Formanden for det socialdemokratiske parti (SPD), Saskia Esken, bakker i stedet op om partikollegiets og Waver Scholz' forslag. "Det er reaktionen på, at en diktator bruger militær magt til at forsøge at påtvinge interesser", har han erklæret, "det er vi nødt til at væbne os imod". Han beklagede "den irrationalitet og også den brutalitet, man nu skal forholde sig til, men jeg støtter naturligvis fuldt ud beslutningen og overvejelserne fra Olaf Scholz og hans regering."
