Allegro ma non troppo. Den generelle forbedring af forventningerne til den generelle økonomiske situation, i Europa og også i Spanien, som har spiret de seneste uger, har forfinet de vigtigste analytiske institutters prognoser vedrørende den spanske økonomi for 2023, men på en meget moderat måde. Hvor der før sås en vækst på 1,1 %, forudser analytikernes konsensus, som blev offentliggjort i torsdags af Funcas, nu en stigning i BNP på 1,3 %, langt fra regeringens prognose på 2,1 %.
Økonomien vil faktisk først komme ud af den lammelse, den faldt i sidste sommer til næste forår, og den vil akkumulere ni måneders total økonomisk stagnation, som vil give plads fra april og turistsæsonens varme til et opsving, der vil fortsætte i anden halvdel af 2023.
Det er i hvert fald den diagnose, som de tyve analyseinstitutter deler, hvis prognoser blev konfigureret i Funcas-panelet, som omstøder konsensus fra de vigtigste spanske analytikere om adfærden i den indenlandske økonomi. Vækstprognoserne for 2023 ligger mellem 0,8 % af, hvad der blev forudsagt af CEOE og 2,1 % af, hvad der blev forudsagt af analyseteamet fra konsulentfirmaet Equipo Económico, men der er generel enighed om, at inflationen vil fortsætte på højere niveauer omkring 4 %, og det vil tynge både indenlandsk forbrug og erhvervsinvesteringer i løbet af året.
"Så det globale miljø er fortsat meget usikkert, nogle af faktorerne bag inflationsudbruddet og den nuværende fase af økonomisk svækkelse ser ud til at have mistet dampen i de seneste måneder," siger rapporten, som hæver sin afsluttende prognose til 5 % af BNP-væksten i 2022.
Den generelle opfattelse er, at priserne i 2023 fortsat vil lægge pres på indenlandske økonomier. Gennemsnittet af CPI-estimaterne for i år har en medianinflation på 4 %, hvilket vil være 4,5 % i kernetermer. Lønningerne vil dog i gennemsnit lide 3,4 % efter hans mening, hvilket vil forlænge købekraftstabet i indenlandske økonomier og tynge familieforbruget.
Dette fænomen vil også blive forværret af styrken af jobskabelsen, som kun vil skabe 1 % sammenlignet med 3,7 % i år, og stigningen, om end lille, i arbejdsløsheden, som igen ville ligge på 13 % i 2023.
Analytikerne, som Funcas har konsulteret, sætter spørgsmålstegn ved den lidt ekspansive tone i finanspolitikken og slår til lyd for, at den skal være neutral eller endda kontraktiv med en vis reduktion i de offentlige udgifter. På denne præmis, på grund af tabet af generel tillid, opdages det, at det offentlige underskud vil opleve et betydeligt fald i 2023. Konsensus indikerer, at underskuddet knap vil falde fra 4,5 % fra dette fald til 4,3 %, meget lavere over niveau på 3 %, som Bruxelles kræver for ikke at bringe landets økonomiske politik under kontrol fra 2024.
