"At male er på en eller anden måde selvmord, maleri dræber maleren"

Han er en del af den såkaldte nye Madrid-figuration sammen med numre som Guillermo Pérez Villalta, Luis Gordillo, Alfonso Albacete, Carlos Alcolea..., hvoraf størstedelen ikke er født i hovedstaden. Manolo Quejido (Sevilla, 1946) tilbragte 14 år i Madrid. ”Jeg var blandt kolleger, kolleger, og det var nok. Det var en glad og meget interessant etape”, kommenterede han. Har historien været retfærdig over for den gruppe kunstnere? Fordi de spanske malere fra 70'erne er blevet lidt glemt. "De ting sker," siger han opgivende. Han har mere end 5 årtiers arbejde bag sig, halvvejs mellem pop og ekspressionisme.

'Uden at forbruge', af Manolo Quejido (Andalusisk Center for Samtidskunst, Sevilla)

'Uden at forbruge', af Manolo Quejido (Andalusisk Center for Samtidskunst, Sevilla) Ernesto Agudo

Reina Sofía-museet dedikerer et retrospektiv til ham indtil 16. maj 2023, 'Afstand uden mål'. Det samler hundrede års malerier, der spænder over hele hans karriere. Fra stringent sort, fra top til tå, står kunstneren i kontrast til de flerfarvede malerier, der hænger i paladset. Ikke alle. Blandt dem, en fra 2014, har knap nok farve. Det har titlen 'End', men ordet ser ud til at være omvendt. Der er en inskription i bunden af ​​lærredet: "Ved at male gør en ende på det, har maleriet en endeløs ende." ”Det er en særlig mindeværdig udstilling for mig, for med den lukker den hele mit arbejdes kredsløb. De er en bøde. Gardinet falder. Alt er ved at starte igen." Og han beretter om en intim tilståelse: »I ti år har jeg hverken ønsket eller kunnet vise mit arbejde til nogen. For mig er det uforklarligt. Mit næste arbejde er utænkeligt. For første gang maler jeg uden at have nogen idé om, hvad jeg laver”.

En ung mand, før 'Maleriet', 2002 (Privat samling)

En ung mand, før 'Maleriet', 2002 (Privat samling) Ernesto Agudo

Det er overraskende, at det er tilfældet efter en så lang og produktiv karriere. Er det på grund af utryghed? "Enten. Usikkerhed, altid. Du ejer ikke noget. Processen med at male er på en eller anden måde et selvmord. Maleriet dræber maleren, gør ham til en af ​​alle. Det samme gælder for skrivning. Dette er en anden maler, som et heteronym, hans navn er Nadir [punkt på den himmelske sfære diametralt modsat zenit]. En del af et maleri, jeg lavede: 'Aperitif på Eden bar'. Jeg er allerede Nadir, og det er mine overvejelser”. Hans ord har noget apokalyptisk, det er som om han sagde farvel til sin karriere. Og Manolo Quejido: "På en eller anden måde siger jeg farvel til ham, det gør mig næsten glad."

'Uden ord', af Manolo Quejido, 1977 (Museum of Contemporary Art of Madrid)

'Uden ord', af Manolo Quejido, 1977 (Museum of Contemporary Art of Madrid) Ernesto Agudo

Det har været svært at udvælge hundrede værker, eftersom Manolo Quejido er en utrættelig maler og har produceret et stort stykke arbejde, som ifølge kuratoren er "som en mark af meloner." "Hans arbejde er meget seriøst, med stor konsekvens," rådgiver Manuel Borja-Villel, direktør for Reina Sofía. Han er klar og stringent. Der er ikke én, men mange Manolo Quejido. Hans ideer og tvangstanker afspejles i udstillingen, hvor serier og grupper af værker i storformat hænger. Velázquez ("den mest konceptuelle maler af spansk kunst", ifølge Borja-Villel) er til stede gennem hele sin karriere. Han optræder i malerier som 'Partida de damas' og reflekterer over ham i 'VerazQes', fra 'La fragua de Vulcano', 'Las hilanderas' og 'Las meninas'. Velázquez Cubed: Malerier på Velázquez på Palacio de Velázquez, i en udstilling kurateret af Beatriz Velázquez. Det eneste der mangler er, at de i morgen giver Velázquez-prisen. Men han er ikke kun interesseret i den sevillianske maestro. I '30 lyspærer' hylder han kunsthistorien: Piero della Francesca, Ingres, Goya, Cézanne, Picasso, Matisse, Warhol, Bacon...

Fra 80'ernes strålende malerier til modstanden mod 90'ernes forbrugersamfund: varemærker, supermarkedstilbud, avispapir... I sit monumentale værk 'Unconsumed' (1997-1999) fremmaner han overforbrug . Hans er et maleri, der taler om maleri, men uden selvoptagethed. Det sætter maleren, maleriet og maleriets handling på samme plan. Han nærmede sig selve malerhandlingen og undersøgte nøgternt maleriets plastiske muligheder. Der er et maleri maleri og et malet maleri. Han er interesseret i forholdet mellem tanke og maleri. Også matematik (Möbius), filosofi (Nietzsche, Heidegger, Lacan, Bataille), poesi... Intet er ham fremmed. Hans nysgerrighed er uendelig.