Det var i 1997, da Lottie Williams gik til en park i Tulsa, Oklahoma. Deres afslappede vej blev afbrudt af et lysglimt, der pludselig dukkede op på himlen. Sekunder senere mærkede han, at noget ramte ham på skulderen. Som du vil lære senere, var det et stykke af en raket i opløsning, hvilket gjorde Lottie til den første og indtil videre eneste person, der officielt er blevet ramt af et stykke rumskrammel. Den enorme stigning i affald akkumuleret i kredsløb om Jorden kan dog få listen til at vokse i de kommende år eller inkludere dens første dødsulykker. Så meget som ti procents chance for nye skadessager i det næste årti.
Det er rigtigt, at der i de senere år er blevet gjort en betydelig indsats for at undgå at øge affald i kredsløb: Fra genanvendelige raketter til planlægning af fremtidige missioner for at 'rydde op' i rummet, leder de vigtigste agenturer og private virksomheder efter nye formler for at holde rumaffald på afstand. Normalt bliver de ubrugelige dele sendt til en sikker bane (den såkaldte 'graveyard orbit', der ligger mellem 660 og 800 kilometer fra jordens overflade). Men mange dele kommer tilbage i atmosfæren på en ukontrolleret måde, og affald kan lande hvor som helst. Heldigvis har den store udvidelse af Oceanerne fået de fleste af stødene til at ske i områder med vand; problemet ligger i den eksponentielle stigning i opsendelser i det sidste årti (for eksempel blev alle rekorder slået i 2021 med 1.400 nye satellitter i kredsløb).
Under hensyntagen til dette scenarie og ved hjælp af satellitdata fra de sidste 30 år udførte Michael Byers og kolleger ved University of British Columbia (Canada) modeller for at forudsige 'forventede tab' eller risikoen for menneskeliv som følge af ukontrollerede raketgenindtrængning i det næste årti, under hensyntagen til den potentielle fare for mennesker på jorden, til søs og under hensyntagen til, at fly, fragmenter eller fragmenter af raketter, der stadig er i luften eller agerer.
Som beskrevet detaljeret i deres undersøgelse, offentliggjort i 'Nature Astronomy', efter beboelig praksis, hvis den 'typiske' genindtræden af en raket spreder affald i et område på ti kvadratmeter, er der en 10% chance for, at den vil producere "et eller flere ofre i det næste årti". Derudover peger det på befolkningerne på den sydlige halvkugle som de områder, der med størst sandsynlighed vil modtage dette farlige rumaffald. "Raketlegemer er cirka gange mere tilbøjelige til at lande på breddegrader i Jakarta, Dhaka og Lagos end dem i New York, Beijing eller Moskva," bemærker forfatterne.
Oprindelsen af de 'løbske' raketter og derfor dit ansvar for dem, vil dog frem for alt være USA (71 %), efterfulgt af Kina, Den Europæiske Rumorganisation og Rusland (så godt med meget mindre verandaer), områder hvor disse rumaffald sandsynligvis ikke vil styrte ned.
Det voksende problem med rumskrot
"Byers og samarbejdspartneres arbejde etablerer et nøgleaspekt af bæredygtighed anvendt til brugen af rummet: den ukontrollerede spredning af opsendelser udgør en risiko for jordens befolkning, som ikke kan ignoreres," forklarede David Galadí-Enríquez, en forsker ved Calar Alto Observatory's Department of Astronomy og koordinator for ICOmpactical on detectors of radio- og radio-gruppen (ICOSAEDRO) Samfund og medlem af CB7-kommissionen for International Astronomical Union, for SMC. "Nedre kredsløb om Jorden forbliver en 'lovløs by'. Overbelastningen af satellitter bringer observationen af himmelhvælvingen i fare, hvilket har sat hele verdens astronomiske samfund på krigsfod. Men alarmer er også gået i gang i selve luftfartsindustrien på grund af faren for kollisioner i rummet, som kan ødelægge lavt kredsløb som en hængende økonomisk ressource i årtier, hvis ikke århundreder.
Trods alt mener myndighederne, at der er håb. "Vi har allerede teknologien til kontrollerede genindlæggelser - påpeger de-, men vi mangler den kollektive vilje til at bruge dem på grund af deres høje omkostninger". Derfor går de ind for multilaterale aftaler for at løse problemet med rumaffald, ellers vil "nationer, der rejser til rummet, fortsætte med at eksportere disse nødvendige risici."
